Papamoa, Papamoa, Papamoa

Så lykkedes det endelig at komme på nettet igen. I Papamoa kan man komme på nettet på biblioteket, så der sidder vi lige nu.

Her er så skønt. Vi har besluttet at bliver her indtil søndag morgen. Stranden er skøn, vejret skulle blive lige så skønt resten af dagene og der skulle være mulighed for at se delfiner, så vi prøver nok endnu en delfintur. Søndag til mandag vil vi endnu en gang prøve at overnatte ude i naturen og derefter tager vi til Auckland. Tirsdag vil vi tage i zoo og onsdag skal vi bytte Frida med en almindelig bil, og så skal vi køre nordpå til endnu en uges badeferie, denne gang skal vi bo på hotel - lækkert.

Der går sikkert nogle dage inden bloggen bliver opdateret igen, for så længe vejret er dejligt, tager vi ikke på biblioteket.

Tak for fødselsdagshilsner til Gitte både på sms, på mail og på bloggen.

Roturua – Papamoa

I dag er det Gittes fødselsdag – hurra, hurra, hurra. Morgenen startede med at Gitte fik gaver – perlekæde og et bogmærke fra New Zealand. Derefter blev der sunget fødselsdagssang – det var dejligt! Så kørte vi ud mod den Maui landsby vi havde set i går. På vej derud kom vi forbi en anden Maui landsby hvorfra man også kunne se gejseren, så vi besluttede at tage derind. Vi fik en guidet tur i landsbyen. Der er sprækker i jorder hvorfra det damper, der er varme kilder mange steder, nogle af dem er bundløse og der lugtede af svovl.
Vi fik forklaret hvordan man i landsbyen laver mad ved hjælp af de varme kilder. Man putter grøntsager i en pose, sænker posen ned i de varme kilder, og så bliver grøntsagerne kogt. Til højre er det majs der bliver kogt. Vi så også hvordan man laver rør til deres danseskørter.

Til sidst kom vi til gejseren. Først var der en lille gejser der gik i udbrud og når den nåede op i 10 meters højde gik den store gejser i udbrud samtidig med den anden.

Den store gejser var 20-30 meter høj, det så imponerende ud! Nu var klokken blevet 14.00 og vi havde endnu ikke fået frokost, så vi var sultne. Vi fandt en cafe i Roturua og fik en dejlig frokost. Derefter kørte vi mod Papamoa på nordkysten. Så snart vi kom til campingpladsen gik vi ned på stranden. Vejret var skønt, solen skinnede og der var 30 grader. Vandet er ikke for koldt, der er store bølger man kan kaste sig i og masser af flotte muslingeskaller – det var en fantastisk badeeftermiddag! Det er første gang Gitte har haft så meget solskin på sin fødselsdag. Herunder ses Morten på Papamoa Beach

Taupo - Roturua

Dagens plan var at køre til Orakei Korako hvor vi kunne se gejsere og kogende mudder og derefter køre helt op til nordkysten.

Allerførst stoppede vi ved New Zealands mest fotograferede vandfald, men nu skal der mere til at imponere os – ja det er et smukt vandfald – og hvad så? ;-)

Så kørte vi til Orakei Korako. Der er meget termisk aktivitet i området, på vej dertil så vi flere steder hvor dampen kom op ad jorden. I Orakei Korako bliver man sejlet over til et område, hvor man kan opleve naturen fra dens varme side. Pu ha hvor var det varmt, ikke nok med at temperaturen var ca. 25 grader og solen skinnede, nu var jorden under os endnu varmere. Der var boblende mudderpøle, et sted der blev kaldt djævlens gab fordi det lignede en mund der kom røg ud af og et silikat bjerg, der nærmest lignede et slags isbjerg - bortset fra at det røg og var meget varmt.

Der var også en dyb hule. Nede i bunden af hulen var der en sø, hvor man fik et ønske opfyldt hvis man stak venstre hånd i vandet, så vi håber det virker!

Som sædvanligt var der en flot anlagt sti, så man ikke var i tvivl om hvor man måtte gå. Det var en god gåtur, men til især Mortens store skuffelse, kom gejseren ikke i udbrud, den stod bare og dampede lidt. Vi kørte videre mod nord og kom så til Roturua. Her kom vi forbi et sted hvor New Zealands største gejser er, og den kommer i udbrud ca. 20 gange om dagen. Den ligger sammen med en Maui landsby, og det var meget dyrt at komme derind, så vi besluttede at blive i Roturua natten over, og så tage ind og se gejser og Maui landsby næste dag. Så var der heldigvis tid til shopping. Gitte har forelsket sig i den New Zealandske Jade og ville gerne have en halskæde med jadeperler. Vi besøgte en stor jadeforretning og det lykkedes – Gitte fandt en smuk perlekæde. I morgen er det Gittes fødselsdag – og Henrik havde fået penge med fra Gittes forældre og søster + kommende svoger, så jadeperlekæden er en gave fra dem. Tusind Tak!

Et sted i nærheden af Pohangina – Taupo

I dag ville vi se vulkaner, men først skulle vi lige ud til en hovedvej igen. Det var stadig en meget smal grusvej og et af stederne havde vejen vist været skyllet væk. Vi kom også over en gammel bro, der knagede – spændende tur ;-) Lige inden vi kom ud på hovedvejen holdt vi en lille pause, udsigten var fantastisk! Så kørte vi mod Tongariro naturpark, som ligger ved New Zealands største aktive vulkan. Det er også et skiområde om vinteren, så det bliver nok det tætteste vi kommer på skiferie i år. Vi blev transporteret op ad bjerget i stolelifte, indtil vi kom til det højst liggende cafeteria i New Zealand. Nu har vi ellers vænnet os til at det er sommer i New Zealand, men her var det noget koldere. Herfra var der 1,5 times gåtur op mod vulkanens krater. Desværre havde Bodil ikke taget de rigtige sko på, så Gitte og Bodil blev tilbage på cafeteriaet mens Morten og Henrik gik op ad bjerget. Morten viste sine evner som bjergged på den stejle strækning, vi skal vist på flere vandreture i bjergene i fremtiden! Desværre var vi kommet sent af sted og skilifterne lukkede kl. 16, så de nåede ikke helt op til vulkanens krater, ærgerligt. Morten og Bodil fik samlet et par lavasten, hvilket havde været et af Mortens ønsker til rejsen, så det var godt. Derefter kørte vi til Taupo hvor vi camperede for natten. Udsigten fra det højeste punkt Henrik og Morten nåede til.

Wellington – et sted i nærheden af Pohangina – “rigtig camping”

Vi startede med at ringe til Maui biler, de stillede os om til deres Wellington kontor, som viste sig at ligge på campingpladsen. Han fandt en ny bil til os – denne gang med automatgear. Den ville være klar i løbet af et par timer, så vi gik i gang med at tømme Vera. Så fik vi vores nye vogn. Vi har besluttet at hun skal hedde frække Frida, og vi håber hun lever op til sit navn. Nu gider vi ikke skifte vogn mere!!! Denne gang er det en Ford vi har fået og børnenes sengeafdeling er større end i de andre biler, så de er meget tilfredse med vores nye bil. Vi var færdige med at flytte ting fra Vera til Frida kl. 12.00 og så var vi klar til at køre ud mod nye eventyr. Ikke så langt fra Lower Hutt var der på kortet markeret et par steder, hvor Ringenes Herre var optaget, så vi ville prøve at se om vi kunne genkende stederne på kortet. Det kunne vi ikke, nok mest fordi vi aldrig fandt stederne J Det sted vi var tættest på lå på en 4 dage lang vandretur, så vi blev enige om at det var lige meget ;-) Vi kørte mod nord og da det blev aften aftalte vi at vi ville campere på en af de steder hvor det er tilladt at campere udenfor de rigtige campingpladser. Henrik fandt et sted på kortet og var ”kodriver” Gitte sad ved rattet. Desværre var kortet ikke præcist, så vi endte med at køre på smal grusvej op og ned ad bjerge. På et tidspunkt holdt vi ind til siden og blev enige om, at nu gad vi ikke køre længere. Da det blev mørkt var himlen virkelig smuk, man kunne se tusindvis af stjerner. Det er rigtig ”primitiv” camping, vi har varmt vand, køleskab og vores eget toilet – det er lige til at klare ;-)

Wellington – Te Papa

Vi startede dagen med at køre ind til et værksted i Lower Hutt. Mens de kiggede på afløbet til ”gråt” vand, gik vi op for at finde et sted at spise. På vejen kom vi forbi et par bilforhandlere, bilerne er billige i New Zealand, så vi stod lige og savlede over nogle smarte sportsvogne. Vi fandt et sted at spise, og Bodil fik sund og nærende morgenmad! Normalt bliver pandekagerne serveret med stegte bananer og gennemvædet med sirup, men det kan Bodil ikke lide, så der var lavet pynt med æble, og siruppen blev serveret i en lille kop ved siden af, god service. Da vi kom tilbage til værkstedet havde han erstattet afløbsrøret og lappet resten sammen med fugemasse. Hvis ikke det virkede skulle de have tanken helt af – men det ville tage lang tid. Vi krydsede fingre for at det virkede og kørte til Wellington. De har et museum der hedder Te Papa – Vores sted – og der brugte vi resten af dagen. Der var meget at kigge på, men de interaktive ting der havde stået om i brochurerne har vi set bedre andre steder. Det siges at det er New Zealands bedste museum, så vi tager ikke på flere museumsbesøg fra nu af ;-) Tilbage på campingpladsen opdagede vi at den reparation værkstedet havde lavet ikke var nok, vores ”grå” vand løb stadig ud på jorden. Gitte ringede til Maui biler, men skulle ringe igen dagen efter, da kontoret var lukket.

Picton - Wellington

I dag skulle vi sejle fra Picton til Wellington, så endnu en gang stod vi tidligt op. Check-in var 1 time før afgang, så der var lidt ventetid. Heldigvis har vi vores hjem med, så vi satte os i sofaen og spillede 31, det var hyggeligt. Så sejlede vi med færgen til Wellington, det tog 3 timer. Færgeturen var smuk!

Men det blæ ste meget, så vi sad indenfor det meste af tiden. Wellington er en stor by i forhold til hvad vi har oplevet de sidste par uger, så vi besluttede os til at køre ud og finde en campingplads og så lige overveje hvad vi ville gøre resten af dagen. Efter vi havde checket ind på campingpladsen i Lower Hutt ca. 12 kilometer fra Wellington, besluttede vi os for at bruge det sidste af eftermiddagen på at finde shorts til Morten, så vi tog til indkøbscentret i Lower Hutt og købte 3 par shorts til Morten og 1 par shorts til Henrik.

Så var det tid til is og bagefter fik Bodil et par fine sko og et par sandaler, og Gitte og Henrik fik sandaler, så det endte med at blive store indkøbsdag. Hjemme på campingpladsen igen opdagede vi at Vera havde fået problemer med med undervognen, afløbet til ”gråvands” tanken var gået i stykker. Gitte havde kørt lidt for tæt på en bro for 3 dage siden, nu fandt vi ud af hvad der var sket. Øv – så skal vi på værksted igen i morgen.

Og så skete det endelig – Bodil tabte sin fortand. Den var meget løs allerede inden vi rejste, men den ville åbenbart med til New Zealands nordø – og det kom den. Nu er der et stort hul, hvor tanden sad, og den nye tand er allerede på vej ud.

Picton – Delfintur

I dag skulle Henrik ud at svømme med delfiner, så vi stod tidligt op! Vi gik ned til havnen og kom ombord på en lille katamaran. Henrik fik en våddragt på, så han kunne svømme i lang tid, vandet var kun 15 grader varmt. Så sejlede vi ud i Queen Charlotte Sound, det var endnu engang en smuk sejltur. Så så vi den første flok delfiner. De havde unger med, så desværre måtte man ikke svømme sammen med dem. Men det var dejligt at se dem, der var ca. 7 voksne og 2 unger. Vi fik taget et par billeder som i kan se. Så sejlede vi videre, i håb om at finde nogle delfiner man kunne svømme med. Vi sejlede i lang tid ca. 1,5 timer og børnene kedede sig, men Gitte og Henrik nød turen, det var virkelig smukt. Så så vi igen nogle delfiner, men de var ved at spise, så man så kun lige ryggen af dem når de var oppe for at trække luft. Desværre var der nu gået så lang tid, at man ikke ville kunne nå at svømme med delfiner – øv. Efter sejlturen tog vi tilbage til campingpladsen, børnene lavede huler for at få skygge og Henrik og Gitte prøvede at planlægge hvilke ting vi skal se, når vi kommer til nordøen. Dette er sidste dag på sydøen – og tiden er gået alt for hurtigt!

Picton - ny opdatering

Vejrudsigten siger at vejret i morgen bliver dejligt og Henrik har bestilt en tur, hvor han skal ud og bade med delfiner. Nu skinner solen igen - skønt

Til Magnus Fra Morten

Hej Magnus
Jeg har det hyggeligt. Jeg savner dig rigtigt, rigtigt, rigtigt meget. Jeg håber du har det godt? Jeg har det i hvert fald godt. Jeg har set pingviner, de var meget søde. Jeg har også set delfiner og sæler og Hvaler. Jeg har badet meget og kørt rigtig meget i bil. Jeg har også badet i varme kilder, der lugtede af æg. I forgårs så jeg Pupu springs, det mest klare vand i verden. I dag er sir Edmund Hillary, den første mand der besteg Mount Everest blevet begravet i Auckland. I morgen skal jeg ud og se på flere delfiner.
Rigtigt mange kærlige hilsner fra Morten
p.s. Hils Dorthe og Carsten

Til 0.B fra Bodil

Kære 0.B.
Jeg håber i læser på bloggen. Jeg savner jer rigtigt meget, især Gitte. Jeg har også nogle gode veninder og nogle venner som jeg savner. Jeg savner faktisk jer alle sammen. Vi har det hyggeligt nogle gange driller min storebror mig. Vi sidder inde i en campingvogn og vi har set hvaler og det var rigtigt sjovt. Og hvis i har set på bloggen så kan i se billeder af hvalerne. Og vi har været på 8 campingpladser og så har vi også været et sted, hvor vi har overnattet på et hotel, hvor vi badede i japansk bad. Og vandet lugtede lidt af råddent æg og der var også alger i. Og vi var udenfor og bade og indenfor. Udenfor gad jeg ikke bade, for der var alt for koldt. Og i det store bassin var der alt for varmt, og der var alt for mange sandfluer. Jeg er blevet stukket af sandfluerne 9 gange, og så 2 gange hvor det ikke gjorde ondt. Vi har det rigtigt hyggeligt, vi sidder inde i en campingvogn imens det regner udenfor. Klokken er 5 om aftenen i New Zealand mens jeg skriver til jer. Vi har været på nogle campingpladser hvor der var swimmingpool.
Kærlig hilsen Bodil

Til Emily fra Bodil

Hej Emily
Jeg håber i læser på bloggen? Jeg savner at lege med dig. Vi har det hyggeligt, nogle gange med lidt regnvejr. Vi har været på 8 forskellige campingpladser, og den ene gang var vi på sådan et hotel hvor vi badede i japansk bad. Og vandet lugtede lidt af råddent æg og der var også alger i. Og vi var udenfor og bade og indenfor. Udenfor gad jeg ikke bade, for der var alt for koldt. Og i det store bassin var der alt for varmt, og der var alt for mange sandfluer. Jeg er blevet stukket af sandfluerne 9 gange, og så 2 gange hvor det ikke gjorde ondt. Vi har det rigtigt hyggeligt, vi sidder inde i en campingvogn imens det regner udenfor. Klokken er 5 om aftenen i New Zealand mens jeg skriver til dig. Jeg kan snart svømme, jeg øver mig meget.
Kærlig hilsen Bodil

Pohara - Picton

Vi var klar til at køre mod Picton kl. 8.30, og så begyndte det at regne. Turen til Picton tog ca. 5 timer, og det har regnet hele tiden. Nu er vi på campingpladsen i Picton, og vi er ved at planlægge en tur i morgen. Vi vil sejle ud og se delfiner, og så vil vi gå en tur. I overmorgen skal vi sejle til Nordøen, så er halvdelen af turen allerede overstået. Det er gået alt for hurtigt, men vi har jo også oplevet en masse. Vi krydser fingre for at det ikke regner i morgen, for så sejler bådene ikke.

Pohara - Wainui falls

Henrik købte en avis i dag, så vi er ved at ændre planer. Cyklonen Funa vil også besøge New Zealand, og hun har tænkt sig at komme til det område hvor vi bor :-( Så i morgen har de lovet masser af regn og vindstød op til 100 km. i timen. Nå, men vi havde besluttet at vi ville ud at vandre igen så vi kørte til Wainui, hvor der er en lille gåtur på ca. 40 minutter op til et vandfald. På vej op mod vandfaldet så vi et træ, der havde slået knude på sig selv. Og så kom vi til hængebroen. på denne bro måtte man kun gå 1 ad gangen, så Gitte klarede turen meget bedre end sidste gang vi gik på hængebro ;-)

Vi kom frem til vandfaldet, der havde drøn på! Det er det bredeste vandfald vi endnu har set, men det er heller ikke så højt som de andre. Morten og Bodil klatrede rundt på klipperne, og vi talte om at vi faktisk havde medbragt en del dyr til New Zealand - Vandhunde, sandlopper, bjerggeder og 1 kyssefisk - Gitte;-) Da vi var færdige med gåturen, kørte vi til Takaka for at handle. Og så begyndte det at regne. Vi spiste på cafe, besøgte en vinhandler, drak kaffe og spiste kage på en cafe - og det regnede stadigvæk. Så tog vi tilbage til campingpladsen. Vi blev enige om at gå ned og bade, vi var næsten helt alene på stranden - i regnvejr! Vi har nu besluttet at køre til Picton i morgen i regnvejr, og så håbe på at vejret bliver bedre i overmorgen, så vi kan tage ud og sejle og gå tur i Picton.

Pohara - The Golden Bay

Det havde været en lang dag i går, så vi var først klar til at komme ud i verden kl. 11.30. Det område vi bor i hedder Golden bay. I gamle dage var det fordi der var guldgravere i området, men i dag er det mere p.g.a. området, der har en række smukke bugter med gyldent sand. Det er den største campingplads vi endnu har boet på, og her er en masse New Zealændere. Vi ville køre ud til Pupu springs, som er den kilde i verden der har det klareste vand, man kan se 62 meter ned i vandet. Først kom vi til at dreje af det forkerte sted, så vi kørte ud mod en vandresti, hvor man kunne se et vandanlæg der var anlagt af nogle guldgravere. Vi blev enige om at fortsætte og gå en tur. Der var en laaang grusvej ud til vandanlægget. På vejen så vi dette skilt, som vi har set før og ikke helt forstået meningen af? Nu ved vi at det betyder vadested, vi kunne heller ikke forstå at man ville advare imod et bilmærke;-)


Vadestedet set fra bilen










Turen startede med at gå stejlt op ad bjerget, og så kom man op til vandkanalen, der løb højt oppe på bjerget. 1. stop på turen var et sted, hvor man kunne se vandrøret, der sender vandet ned i dalen. Der var godt nok langt ned! Nogle af stederne var stien ikke så bred, og ud mod rækværket kunne man se helt ned i dalen, det kunne godt give et sug i maven, når man kiggede ned! Lidt længere henne kom vi til et vandfald. Her havde de et anlæg, så de kunne kontrollere hvor meget vand der skal løbe i kanalen. Og så gik turen op ad bjerget. Nu havde vi solen lige på os, så der var varmt, men både Bodil og Morten klarede opstigningen flot!. Derefter gik det ned af bakke, vi sammenlignede det med en skitur, for det gik ned af bakke med en lang række sving, vi talte 65 sving nedad. Så var turen forbi, vi havde gået i næsten 3 timer. Herunder er der et oversigtskort over den tur vi havde gået.

Nå, men vi ville jo ud og se Pupu kilden, så vi kørte tilbage. Undervejs var der køer! Vi ventede 10 minutter før de alle var gået over broen. Vi så også en cowgirl, nu om dage kører de på motorcykel. Vi kom ud til kilden, der var smukt, men p.g.a. frygt for at vandet skal blive forurenet med Didymo - også kaldt vandsnot, måtte man ikke bade i vandet. Øv, vi kunne godt have brugt en kold dukkert.

Tilbage på campingpladsen gik vi ned for at bade. Klokken var 17.30 men der var stadig varmt. Vi var alle i vandet, og mens Bodil blev i vandet for at lære og svømme, sad Morten på stranden og byggede en sandoase. Bodil fik også bygget et slot i sand med en voldgrav og et fyrtårn. Vi spiste aftensmad udenfor, og så gik vi aftentur på stranden. Solen gik ned bag bjergene, så vi kunne kun se den gule himmel, men den var nu også flot.
Vi havde fået at vide, at der var blå pingviner længere henne ad stranden, så vi gik hen ad stranden i håb om at se nogle. Desværre så vi ikke nogle, til gengæld var der meget smukt, og månen lyste i vandet. Det bliver først rigtigt mørkt kl. 22, så det er som en dansk sommeraften, når de er bedst. I morgen vil vi tage ud på en vandretur, hvor vi skal se et vandfald og gå på hængebro - og i overmorgen vil vi tage en vandtaxa ud i området, gå tur langs bugterne og tage vandtaxa tilbage igen.

Kaikoura - Pohara - Den store hvaldag

Så var dagen kommet til en af de ture vi havde booket hjemmefra, og som vi har glædet os til - Hvalturen. Vi bookede ind kl 10 og skulle sejle ca. 10.30. Vejret var fantastisk - høj sol og ikke så meget vind, så risikoen for søsyge var lille. I ventetiden gik vi på stranden, Bodil og Gitte talte med nogle andre danskere, Morten og Henrik lavede solur på stranden. Som i kan se på uret var det færdigt ca. 10.10 - og her går solen jo den anden vej rundt, så kl. 12 er til venstre for kl. 10.

Vi blev kørt i bus ud til båden ca. 50 personer ialt. Så blev vi bænket mens de sejlede ud mod Haikoura canyon med ca. 50-60 kilometer i timen. Haikoura canyon er en kløft under havets overflade, der gør at vandet bliver meget dybt tæt på land, og derfor skal man ikke sejle så langt ud for se hvaler.
Som i kan se af billedet taget ude fra båden ind mod land, så var det fantastisk vejr. Der er et tyndt lag skyer og oven over dem kan man se bjergene.

Vores guide hed Michael, og han fortalte en masse interessante ting undervejs - tror vi nok? Lydanlægget var så dårligt, så vi knap kunne høre forskel på den Maui hilsen han startede med og på alt det andet han fortalte, men vi tror nok han talte Engelsk det meste af tiden ;-) Der var en storskærm, hvor der blev vist billeder undervejs, så vi kunne følge en smule med.
Vi sejlede et stykke ud, og så brugte de ekkolod for at finde en hval, der lå i overfladen. Heldigvis fandt de en og vi sejlede ud til den. Det er kaskelot-hvaler, der er her på denne tid af året, man kan se andre typer hvaler, på andre tider af året eks. spækhuggere og pukkelhvaler. Hvis man selv tager på tur for at se hvaler og ikke har ekkolod med, så skal man kigge efter udblæsningsstrålen, den kan man se på lang afstand. Den første hval dykkede kort tid efter vi var kommet derud, men vi fik taget et billede af dens hale, lige inden den forsvandt i dybet.

Børnene havde redningsveste på, her ses Bodil bagerst i båden hvor det gyngede mindst, en rigtig lille sejler-pige:-)

Der er mange daglige hvalture fra Kaikoura, men kun 2 ad gangen, så vi fik taget et billede af den anden båd der var ude samtidig med os. Der er også både flyve- og helikopter-ture, så man har chancen for at se hvalerne fra næsten alle sider.
Den næste hval vi så, lå længere tid i overfladen, så vi fik en masse billeder af dens ryg. Denne gang var vi også bedre forberedte, så vi fik flere billeder af halen. Det er altså et imponerende syn, når sådan et stort dyr dykker, så i får lige 3 hvalhale billeder mere :-)

Så var der gået to timer, og vi begyndte at sejle ind mod land igen. På vej ind mod havnen sejlede de lige hen til et sted hvor vi kunne se sæler. Her er et billede af en sæl, der klør sig i nakken, det er imponerende hvor smidige de store dyr er. Vi spiste frokost, og så kørte vi mod vest. Vi havde besluttet at vi ville køre helt til Pohara beach ved Abel Tasman nationalparken. Mandy og Thomas har talt varmt for dette område, så der vil vi være så længe vi kan, hvilket er 3 dage, inden vi sejler til Nordøen. Det blev en lang køretur, men det var så smukt! Først kørte vi langs kysten ved stillehavet og vi så mange sæler. Solen skinnede og vandet er turkist, fantastisk smukt. Derefter kørte vi op i bjergene og så kørte vi i vinområder. Der var vinplanter i lange rækker. Undervejs ser vi også mange rovfulge. På vejen stoppede vi ved et udsigtspunkt, for lige at strække benene lidt. Igen var der en fint anlagt sti, så man kunne komme op og kigge ud over dalen, fantastisk udsigt. Hvis man kiggede lidt længre mod venstre kunne man se havet.
Overalt i området lå der nogle specielle klippestykker, der ifølge Maui sagnene var skæl fra et uhyre, der var blevet sprængt i stykker, og derfor lå spredt ud i området. Vi så mange af disse klipper, så det har været et kæmpestort uhyre!
Vi nåede frem til Pohara Beach kl. 21. 30, så vi parkerede Vera og gik ned og kiggede på stranden. Det er en kæmpestor sandstrand så vi glæder os til i morgen, når vi skal ned og bade!