Her er et billede af de "berømte" runde sten på Moeraki stranden. Det er stadig sommervejr, så vi havde en skøn tur på stranden.
Herover har Bodil og Morten besteget en af de runde sten. Så tilbage til Ruth, hvor vi spiste lidt frugt og så kørte vi videre mod Dunedin. Hvor vi før mest har kørt igennem flade landskaber, er der nu kommet bjerge. Dunedin ligger på en bjergskrænt, byen ligger længst nede og spreder sig op ad bjergskrænterne. Det ser smukt ud.
Vi stoppede i centrum, for at få overblik over hvor vores campingplads lå. Det var blevet eftermiddag og vi var lidt sultne, så vi fandt en cafe og så fik vi kaffe/kakao og kager. Det var dejligt!Vi var ca. 200 meter fra byens turistinformation, så vi fandt et kort over byen og gik tilbage til Ruth. Nu skulle vi bare finde vores campingplads. Men Ruth var ikke tilfreds med bakkerne i Dunedin, så det blev i første gear, med mindre end 10 kilometer i timen, op ad bakkerne - øv. Til sidst kom vi til vores campingplads, og så ringede vi efter autohjælp. Der kom en utrolig flink fyr, kiggede lidt på patienten men det var søndag, så vi fik en adresse, hvor vi skulle møde op næste morgen. Det var en streg i regningen, for vi havde regnet med at vi skulle køre mod Te Anau fra morgenstunden.
1 kommentar:
Hilsen til strandløverne !!
Det var surt sjov med RUTH, hun så ellers så lækker ud.
Forsat god tur Kærlig hilsen fra os her i Svebølle
Send en kommentar