Pandekageklipperne i sig selv er da ok, på billederne herover kan man se klipperne, der er dannet i lag. Men blæsehullet, det er sjovt. Hver gang der kommer en stor bølge ind, slår vandet op, og tilskuerne får bad. Vi var forbi det to gange.
En anden klippe er blevet formet af vindet og vandet, så det danner sjove figurer. Vi kunne se et shilouet af en gorilla og et indianer ansigt, kan i også se det? Derefter tog vi på cafe og drak kaffe. På cafen var der en masse spændende ting, der kunne Gitte have brugt mange penge! Vi så en af de New Zealandske fugle. Fordi de levede i så mange år uden naturlige fjender, glemte de at flyve, og har ikke længere vinger. Vi kan ikke huske hvad den hedder, men her er et billede af den. Den er cirka på størrelse med en høne. 
Så kørte vi videre mod Westport. Vera kører heldigvis rigtigt godt, så det går hurtigt fremad. Ligesom i Gerymouth ligger campingpladsen i Westport også ud til havet - det Tasmanske hav. Men stranden er helt anderledes. her er det sandstrand, så langt øjet rækker. Her er utroligt smukt, og Bodil og Morten synes her er skønt.
Vi har lært af i går, så i dag ved vi at solen cirka går ned kl. 21.15, så i aften er vi klar til at se solnedgang. Herunder står Henrik med børnene og så står han alene og nyder de sidste solstråler. Det har været et utroligt dejligt sommervejr i dag, vi har fået masser af sol, skønt! 
Solnedgang ved Westport.
Det var planen at vi skulle køre stille og roligt mod øst i morgen, men her er så dejligt, og der skulle være en sælkoloni i nærheden, så måske bliver vi her det meste af dagen i morgen, og bruger lidt flere timer i bilen i overmorgen. Det kommer også an på vejret, så vi må se hvordan det ser ud i morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar