Så var dagen kommet til en af de ture vi havde booket hjemmefra, og som vi har glædet os til - Hvalturen. Vi bookede ind kl 10 og skulle sejle ca. 10.30. Vejret var fantastisk - høj sol og ikke så meget vind, så risikoen for søsyge var lille. I ventetiden gik vi på stranden, Bodil og Gitte talte med nogle andre danskere, Morten og Henrik lavede solur på stranden. Som i kan se på uret var det færdigt ca. 10.10 - og her går solen jo den anden vej rundt, så kl. 12 er til venstre for kl. 10.Vi blev kørt i bus ud til båden ca. 50 personer ialt. Så blev vi bænket mens de sejlede ud mod Haikoura canyon med ca. 50-60 kilometer i timen. Haikoura canyon er en kløft under havets overflade, der gør at vandet bliver meget dybt
tæt på land, og derfor skal man ikke sejle så langt ud for se hvaler.Som i kan se af billedet taget ude fra båden ind mod land, så var det fantastisk vejr. Der er et tyndt lag skyer og oven over dem kan man se bjergene.
Vores guide hed Michael, og han fortalte en masse interessante ting undervejs - tror vi nok? Lydanlægget var så dårligt, så vi knap kunne høre forskel på den Maui hilsen han startede med og på alt det andet han fortalte, men vi tror nok han talte Engelsk det meste af tiden ;-) Der var en storskærm, hvor der blev vist billeder undervejs, så vi kunne følge en smule med.
Vi sejlede et stykke ud, og så brugte de ekkolod for at finde en hval, der lå i overfladen. Heldigvis fandt de en og vi sejlede ud til den. Det er kaskelot-hvaler, der er her på denne tid af året, man kan se andre typer hvaler, på andre tider af året eks. spækhuggere og pukkelhvaler. Hvis man selv tager på tur for at se hvaler og ikke har ekkolod med, så skal man kigge efter udblæsningsstrålen, den kan man se på lang afstand. Den første hval dykkede kort tid efter vi var kommet derud, men vi fik taget et billede af dens hale, lige inden den forsvandt i dybet.
Børnene havde redningsveste på, her ses Bodil bagerst i båden hvor det gyngede mindst, en rigtig lille sejler-pige:-)
Der er mange
daglige hvalture fra Kaikoura, men kun 2 ad gangen, så vi fik taget et billede af den anden båd der var ude samtidig med os. Der er også både flyve- og helikopter-ture, så man har chancen for at se hvalerne fra næsten alle sider.Den næste hval vi så, lå længere tid i overfladen, så vi fik en masse billeder af dens ryg. Denne gang var vi også bedre forberedte, så vi fik flere billeder af halen. Det er altså et imponerende syn, når sådan et stort dyr dykker, så i får lige 3 hvalhale billeder mere :-)
Så var der gået to timer, og vi begyndte at sejle ind mod land igen. På vej ind mod havnen sejlede de lige hen til et sted hvor vi kunne se sæler. Her er et billede af en sæl, der klør sig i nakken, det er imponerende hvor smidige de store dyr er.
Vi spiste frokost, og så kørte vi mod vest. Vi havde besluttet at vi ville køre helt til Pohara beach ved Abel Tasman nationalparken. Mandy og Thomas har talt varmt for dette område, så der vil vi være så længe vi kan, hvilket er 3 dage, inden vi sejler til Nordøen. Det blev en lang køretur, men det var så smukt! Først kørte vi langs kysten ved stillehavet og vi så mange sæler. Solen skinnede og vandet er turkist, fantastisk smukt. Derefter kørte vi op i bjergene og så kørte vi i vinområder. Der var vinplanter i lange rækker. Undervejs ser vi også mange rovfulge. På vejen stoppede vi ved et udsigtspunkt, for lige at strække benene lidt. Igen var der en fint anlagt sti, så man kunne komme op og kigge ud over dalen, fantastisk udsigt. Hvis man kiggede lidt længre mod venstre kunne man se havet.
Overalt i området lå der nogle specielle klippestykker, der ifølge Maui sagnene var skæl fra et uhyre, der var blevet sprængt i stykker, og derfor lå spredt ud i området. Vi så mange af disse klipper, så det har været et kæmpestort uhyre!Vi nåede frem til Pohara Beach kl. 21. 30, så vi parkerede Vera og gik ned og kiggede på stranden. Det er en kæmpestor sandstrand så vi glæder os til i morgen, når vi skal ned og bade!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar