

I dag skulle Henrik ud at svømme med delfiner, så vi stod tidligt op! Vi gik ned til havnen og kom ombord på en lille katamaran. Henrik fik en våddragt på, så han kunne svømme i lang tid, vandet var kun 15 grader varmt. Så sejlede vi ud i Queen Charlotte Sound, det var endnu engang en smuk sejltur. Så så vi den første flok delfiner. De havde unger med, så desværre måtte man ikke svømme sammen med dem. Men det var dejligt at se dem, der var ca. 7 voksne og 2 unger. Vi fik taget et par billeder som i kan se. Så sejlede vi videre, i håb om at finde nogle delfiner man kunne svømme med. Vi sejlede i lang tid ca. 1,5 timer og børnene kedede sig, men Gitte og Henrik nød turen, det var virkelig smukt.

Så så vi igen nogle delfiner, men de var ved at spise, så man så kun lige ryggen af dem når de var oppe for at trække luft. Desværre var der nu gået så lang tid, at man ikke ville kunne nå at svømme med delfiner – øv. Efter sejlturen tog vi tilbage til campingpladsen, børnene lavede huler for at få skygge og Henrik og Gitte prøvede at planlægge hvilke ting vi skal se, når vi kommer til nordøen. Dette er sidste dag på sydøen – og tiden er gået alt for hurtigt!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar