I dag skulle vi sejle fra Picton til Wellington, så endnu en gang stod vi tidligt op. Check-in var 1 time før afgang, så der var lidt ventetid. Heldigvis har vi vores hjem med, så vi satte os i sofaen og spillede 31, det var hyggeligt. Så sejlede vi med færgen til Wellington, det tog 3 timer. Færgeturen var smuk!

Men det blæ ste meget, så vi sad indenfor det meste af tiden. Wellington er en stor by i forhold til hvad vi har oplevet de sidste par uger, så vi besluttede os til at køre ud og finde en campingplads og så lige overveje hvad vi ville gøre resten af dagen. Efter vi havde checket ind på campingpladsen i Lower Hutt ca. 12 kilometer fra Wellington, besluttede vi os for at bruge det sidste af eftermiddagen på at finde shorts til Morten, så vi tog til indkøbscentret i Lower Hutt og købte 3 par shorts til Morten og 1 par shorts til Henrik.
Og så skete det endelig – Bodil tabte sin fortand. Den var meget løs allerede inden vi rejste, men den ville åbenbart med til New Zealands nordø – og det kom den. Nu er der et stort hul, hvor tanden sad, og den nye tand er allerede på vej ud.

Men det blæ ste meget, så vi sad indenfor det meste af tiden. Wellington er en stor by i forhold til hvad vi har oplevet de sidste par uger, så vi besluttede os til at køre ud og finde en campingplads og så lige overveje hvad vi ville gøre resten af dagen. Efter vi havde checket ind på campingpladsen i Lower Hutt ca. 12 kilometer fra Wellington, besluttede vi os for at bruge det sidste af eftermiddagen på at finde shorts til Morten, så vi tog til indkøbscentret i Lower Hutt og købte 3 par shorts til Morten og 1 par shorts til Henrik.
Så var det tid til is og bagefter fik Bodil et par fine sko og et par sandaler, og Gitte og Henrik fik sandaler, så det endte med at blive store indkøbsdag. Hjemme på campingpladsen igen opdagede vi at Vera havde fået problemer med med undervognen, afløbet til ”gråvands” tanken var gået i stykker. Gitte havde kørt lidt for tæt på en bro for 3 dage siden, nu fandt vi ud af hvad der var sket. Øv – så skal vi på værksted igen i morgen.
Og så skete det endelig – Bodil tabte sin fortand. Den var meget løs allerede inden vi rejste, men den ville åbenbart med til New Zealands nordø – og det kom den. Nu er der et stort hul, hvor tanden sad, og den nye tand er allerede på vej ud. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar