Det havde været en lang dag i går, så vi var først klar til at komme ud i verden kl. 11.30. Det område vi bor i hedder Golden bay. I gamle dage var det fordi der var guldgravere i området, men i dag er det mere p.g.a. området, der har en række smukke bugter med gyldent sand. Det er den største campingplads vi endnu har boet på, og her er en masse New Zealændere. Vi ville køre ud til Pupu springs, som er den kilde i verden der har det klareste vand, man kan se 62 meter ned i vandet. Først kom vi til at dreje af det forkerte sted, så vi kørte ud mod en vandresti, hvor man kunne se et vandanlæg der var anlagt af nogle guldgravere. Vi blev enige om at fortsætte og gå en tur. 
Der var en laaang grusvej ud til vandanlægget. På vejen så vi dette skilt, som vi har set før og ikke helt forstået meningen af? Nu ved vi at det betyder vadested, vi kunne heller ikke forstå at man ville advare imod et bilmærke;-)Vadestedet set fra bilen
Turen startede med at gå stejlt op ad bjerget, og så kom man op til vandkanalen, der løb højt oppe på bjerget. 1. stop på turen var et sted,
hvor man kunne se vandrøret, der sender vandet ned i dalen. Der var godt nok langt ned! 
Nogle af stederne var stien ikke så bred, og ud mod rækværket kunne man se helt ned i dalen, det kunne godt give et sug i maven, når man kiggede ned! Lidt længere henne kom vi til et vandfald. Her havde de et anlæg, så de kunne kontrollere hvor meget vand der skal løbe i kanalen. Og så gik turen op ad bjerget. Nu havde vi solen lige på os, så der var varmt, men både Bodil og Morten klarede opstigningen flot!. Derefter gik det ned af bakke, vi sammenlignede det med en skitur, for det gik ned af bakke med en lang række sving, vi talte 65 sving nedad. Så var turen forbi, vi havde gået i næsten 3 timer. Herunder er der et oversigtskort over den tur vi havde gået.
Nå, men vi ville jo ud og se Pupu kilden, så vi kørte tilbage. Undervejs var der køer! Vi ventede 10 minutter før de alle var gået over broen. Vi så også en cowgirl, nu om dage kører de på motorcykel.
Vi kom ud til kilden, der var smukt, men p.g.a. frygt for at vandet skal blive forurenet med Didymo - også kaldt vandsnot, måtte man ikke bade i vandet. Øv, vi kunne godt have brugt en kold dukkert.
Tilbage på campingpladsen gik vi ned for at bade. Klokken var 17.30 men der var stadig varmt. Vi var alle i vandet, og mens Bodil blev i vandet for at lære og svømme, sad Morten på stranden og byggede en sandoase. Bodil fik også bygget et slot i sand med en voldgrav og et fyrtårn. Vi spiste aftensmad udenfor, og så gik vi aftentur på stranden. Solen gik ned bag bjergene, så vi kunne kun se den gule himmel, men den var nu også flot.
Vi havde fået at vide, at der var blå pingviner længere henne ad stranden, så vi gik hen ad stranden i håb om at se nogle. Desværre så vi ikke nogle, til gengæld var der meget smukt, og månen lyste i vandet. 
Det bliver først rigtigt mørkt kl. 22, så det er som en dansk sommeraften, når de er bedst. I morgen vil vi tage ud på en vandretur, hvor vi skal se et vandfald og gå på hængebro - og i overmorgen vil vi tage en vandtaxa ud i området, gå tur langs bugterne og tage vandtaxa tilbage igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar