Vi stod op kl. 2 om natten for at være i Auckland kl. 5 om morgenen. Derefter fløj vi 11 timer til Hong Kong. I Hong Kong var der kun 12 grader, så nu er vi begyndt at vænne os til et koldere klima. Vi fik to værelser på et fint hotel. Desværre var der ingen varme på værelserne, og så er et marmorbadeværelse altså koldt! Om torsdagen tog vi på shopping. Vi tog afsted kl. 9 om morgenen og var hjemme kl. 9 om aftenen, så nu gider børnene ikke shoppe mere foreløbigt! Vi fik købt sko, kamera til moster Jane, spil til børnenes nintendoer, spil til computeren, ur til Bodil, gave til Magnus og en brødkniv. Resten af aftenen gik med at få pakket taskerne så vi var klar til afgang næste morgen kl 7.
Og så skulle vi flyve til London. Turen tog 13 timer - og den gik godt. Det skal dog siges at vi havde stor trang til at blive smidt af, da vi fløj over Danmark på vej til England ;-)
I London skulle vi vente 3,5 time på flyet til Køebnhavn, så Gitte fik læst det sidste af Det Gyldne Kompas højt for børnene, mens Henrik fik shoppet det sidste. Og så sad vi endelig i flyveren til København. Flyet var næsten ikke lettet før begge børn faldt i søvn - det havde været en lang dag!
I københavn blev vi modtaget af mormor, morfar, moster Jane, faster Jette, kusine Stine og hendes veninde Mathilde. Det var dejligt at se dem! Og efter en lille taxatur kom vi så hjem. Det er dejligt at være hjemme igen! Nu har vi en uges vinterferie inden hverdagen begynder igen. Det har været en fantastisk ferie - vi skal lige vinde i lotto, så tager vi afsted igen!
mandag den 25. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kære Alle 4
Jah - - vinde i Lotto ! ! !
Jeg har lige vundet! ! ! 168,00 kr.det rækker kun til et par gode flasker rødvin.Alt vel her Kærlig hilsen
Send en kommentar