Papamoa, Papamoa, Papamoa

Så lykkedes det endelig at komme på nettet igen. I Papamoa kan man komme på nettet på biblioteket, så der sidder vi lige nu.

Her er så skønt. Vi har besluttet at bliver her indtil søndag morgen. Stranden er skøn, vejret skulle blive lige så skønt resten af dagene og der skulle være mulighed for at se delfiner, så vi prøver nok endnu en delfintur. Søndag til mandag vil vi endnu en gang prøve at overnatte ude i naturen og derefter tager vi til Auckland. Tirsdag vil vi tage i zoo og onsdag skal vi bytte Frida med en almindelig bil, og så skal vi køre nordpå til endnu en uges badeferie, denne gang skal vi bo på hotel - lækkert.

Der går sikkert nogle dage inden bloggen bliver opdateret igen, for så længe vejret er dejligt, tager vi ikke på biblioteket.

Tak for fødselsdagshilsner til Gitte både på sms, på mail og på bloggen.

Roturua – Papamoa

I dag er det Gittes fødselsdag – hurra, hurra, hurra. Morgenen startede med at Gitte fik gaver – perlekæde og et bogmærke fra New Zealand. Derefter blev der sunget fødselsdagssang – det var dejligt! Så kørte vi ud mod den Maui landsby vi havde set i går. På vej derud kom vi forbi en anden Maui landsby hvorfra man også kunne se gejseren, så vi besluttede at tage derind. Vi fik en guidet tur i landsbyen. Der er sprækker i jorder hvorfra det damper, der er varme kilder mange steder, nogle af dem er bundløse og der lugtede af svovl.
Vi fik forklaret hvordan man i landsbyen laver mad ved hjælp af de varme kilder. Man putter grøntsager i en pose, sænker posen ned i de varme kilder, og så bliver grøntsagerne kogt. Til højre er det majs der bliver kogt. Vi så også hvordan man laver rør til deres danseskørter.

Til sidst kom vi til gejseren. Først var der en lille gejser der gik i udbrud og når den nåede op i 10 meters højde gik den store gejser i udbrud samtidig med den anden.

Den store gejser var 20-30 meter høj, det så imponerende ud! Nu var klokken blevet 14.00 og vi havde endnu ikke fået frokost, så vi var sultne. Vi fandt en cafe i Roturua og fik en dejlig frokost. Derefter kørte vi mod Papamoa på nordkysten. Så snart vi kom til campingpladsen gik vi ned på stranden. Vejret var skønt, solen skinnede og der var 30 grader. Vandet er ikke for koldt, der er store bølger man kan kaste sig i og masser af flotte muslingeskaller – det var en fantastisk badeeftermiddag! Det er første gang Gitte har haft så meget solskin på sin fødselsdag. Herunder ses Morten på Papamoa Beach

Taupo - Roturua

Dagens plan var at køre til Orakei Korako hvor vi kunne se gejsere og kogende mudder og derefter køre helt op til nordkysten.

Allerførst stoppede vi ved New Zealands mest fotograferede vandfald, men nu skal der mere til at imponere os – ja det er et smukt vandfald – og hvad så? ;-)

Så kørte vi til Orakei Korako. Der er meget termisk aktivitet i området, på vej dertil så vi flere steder hvor dampen kom op ad jorden. I Orakei Korako bliver man sejlet over til et område, hvor man kan opleve naturen fra dens varme side. Pu ha hvor var det varmt, ikke nok med at temperaturen var ca. 25 grader og solen skinnede, nu var jorden under os endnu varmere. Der var boblende mudderpøle, et sted der blev kaldt djævlens gab fordi det lignede en mund der kom røg ud af og et silikat bjerg, der nærmest lignede et slags isbjerg - bortset fra at det røg og var meget varmt.

Der var også en dyb hule. Nede i bunden af hulen var der en sø, hvor man fik et ønske opfyldt hvis man stak venstre hånd i vandet, så vi håber det virker!

Som sædvanligt var der en flot anlagt sti, så man ikke var i tvivl om hvor man måtte gå. Det var en god gåtur, men til især Mortens store skuffelse, kom gejseren ikke i udbrud, den stod bare og dampede lidt. Vi kørte videre mod nord og kom så til Roturua. Her kom vi forbi et sted hvor New Zealands største gejser er, og den kommer i udbrud ca. 20 gange om dagen. Den ligger sammen med en Maui landsby, og det var meget dyrt at komme derind, så vi besluttede at blive i Roturua natten over, og så tage ind og se gejser og Maui landsby næste dag. Så var der heldigvis tid til shopping. Gitte har forelsket sig i den New Zealandske Jade og ville gerne have en halskæde med jadeperler. Vi besøgte en stor jadeforretning og det lykkedes – Gitte fandt en smuk perlekæde. I morgen er det Gittes fødselsdag – og Henrik havde fået penge med fra Gittes forældre og søster + kommende svoger, så jadeperlekæden er en gave fra dem. Tusind Tak!

Et sted i nærheden af Pohangina – Taupo

I dag ville vi se vulkaner, men først skulle vi lige ud til en hovedvej igen. Det var stadig en meget smal grusvej og et af stederne havde vejen vist været skyllet væk. Vi kom også over en gammel bro, der knagede – spændende tur ;-) Lige inden vi kom ud på hovedvejen holdt vi en lille pause, udsigten var fantastisk! Så kørte vi mod Tongariro naturpark, som ligger ved New Zealands største aktive vulkan. Det er også et skiområde om vinteren, så det bliver nok det tætteste vi kommer på skiferie i år. Vi blev transporteret op ad bjerget i stolelifte, indtil vi kom til det højst liggende cafeteria i New Zealand. Nu har vi ellers vænnet os til at det er sommer i New Zealand, men her var det noget koldere. Herfra var der 1,5 times gåtur op mod vulkanens krater. Desværre havde Bodil ikke taget de rigtige sko på, så Gitte og Bodil blev tilbage på cafeteriaet mens Morten og Henrik gik op ad bjerget. Morten viste sine evner som bjergged på den stejle strækning, vi skal vist på flere vandreture i bjergene i fremtiden! Desværre var vi kommet sent af sted og skilifterne lukkede kl. 16, så de nåede ikke helt op til vulkanens krater, ærgerligt. Morten og Bodil fik samlet et par lavasten, hvilket havde været et af Mortens ønsker til rejsen, så det var godt. Derefter kørte vi til Taupo hvor vi camperede for natten. Udsigten fra det højeste punkt Henrik og Morten nåede til.

Wellington – et sted i nærheden af Pohangina – “rigtig camping”

Vi startede med at ringe til Maui biler, de stillede os om til deres Wellington kontor, som viste sig at ligge på campingpladsen. Han fandt en ny bil til os – denne gang med automatgear. Den ville være klar i løbet af et par timer, så vi gik i gang med at tømme Vera. Så fik vi vores nye vogn. Vi har besluttet at hun skal hedde frække Frida, og vi håber hun lever op til sit navn. Nu gider vi ikke skifte vogn mere!!! Denne gang er det en Ford vi har fået og børnenes sengeafdeling er større end i de andre biler, så de er meget tilfredse med vores nye bil. Vi var færdige med at flytte ting fra Vera til Frida kl. 12.00 og så var vi klar til at køre ud mod nye eventyr. Ikke så langt fra Lower Hutt var der på kortet markeret et par steder, hvor Ringenes Herre var optaget, så vi ville prøve at se om vi kunne genkende stederne på kortet. Det kunne vi ikke, nok mest fordi vi aldrig fandt stederne J Det sted vi var tættest på lå på en 4 dage lang vandretur, så vi blev enige om at det var lige meget ;-) Vi kørte mod nord og da det blev aften aftalte vi at vi ville campere på en af de steder hvor det er tilladt at campere udenfor de rigtige campingpladser. Henrik fandt et sted på kortet og var ”kodriver” Gitte sad ved rattet. Desværre var kortet ikke præcist, så vi endte med at køre på smal grusvej op og ned ad bjerge. På et tidspunkt holdt vi ind til siden og blev enige om, at nu gad vi ikke køre længere. Da det blev mørkt var himlen virkelig smuk, man kunne se tusindvis af stjerner. Det er rigtig ”primitiv” camping, vi har varmt vand, køleskab og vores eget toilet – det er lige til at klare ;-)

Wellington – Te Papa

Vi startede dagen med at køre ind til et værksted i Lower Hutt. Mens de kiggede på afløbet til ”gråt” vand, gik vi op for at finde et sted at spise. På vejen kom vi forbi et par bilforhandlere, bilerne er billige i New Zealand, så vi stod lige og savlede over nogle smarte sportsvogne. Vi fandt et sted at spise, og Bodil fik sund og nærende morgenmad! Normalt bliver pandekagerne serveret med stegte bananer og gennemvædet med sirup, men det kan Bodil ikke lide, så der var lavet pynt med æble, og siruppen blev serveret i en lille kop ved siden af, god service. Da vi kom tilbage til værkstedet havde han erstattet afløbsrøret og lappet resten sammen med fugemasse. Hvis ikke det virkede skulle de have tanken helt af – men det ville tage lang tid. Vi krydsede fingre for at det virkede og kørte til Wellington. De har et museum der hedder Te Papa – Vores sted – og der brugte vi resten af dagen. Der var meget at kigge på, men de interaktive ting der havde stået om i brochurerne har vi set bedre andre steder. Det siges at det er New Zealands bedste museum, så vi tager ikke på flere museumsbesøg fra nu af ;-) Tilbage på campingpladsen opdagede vi at den reparation værkstedet havde lavet ikke var nok, vores ”grå” vand løb stadig ud på jorden. Gitte ringede til Maui biler, men skulle ringe igen dagen efter, da kontoret var lukket.

Picton - Wellington

I dag skulle vi sejle fra Picton til Wellington, så endnu en gang stod vi tidligt op. Check-in var 1 time før afgang, så der var lidt ventetid. Heldigvis har vi vores hjem med, så vi satte os i sofaen og spillede 31, det var hyggeligt. Så sejlede vi med færgen til Wellington, det tog 3 timer. Færgeturen var smuk!

Men det blæ ste meget, så vi sad indenfor det meste af tiden. Wellington er en stor by i forhold til hvad vi har oplevet de sidste par uger, så vi besluttede os til at køre ud og finde en campingplads og så lige overveje hvad vi ville gøre resten af dagen. Efter vi havde checket ind på campingpladsen i Lower Hutt ca. 12 kilometer fra Wellington, besluttede vi os for at bruge det sidste af eftermiddagen på at finde shorts til Morten, så vi tog til indkøbscentret i Lower Hutt og købte 3 par shorts til Morten og 1 par shorts til Henrik.

Så var det tid til is og bagefter fik Bodil et par fine sko og et par sandaler, og Gitte og Henrik fik sandaler, så det endte med at blive store indkøbsdag. Hjemme på campingpladsen igen opdagede vi at Vera havde fået problemer med med undervognen, afløbet til ”gråvands” tanken var gået i stykker. Gitte havde kørt lidt for tæt på en bro for 3 dage siden, nu fandt vi ud af hvad der var sket. Øv – så skal vi på værksted igen i morgen.

Og så skete det endelig – Bodil tabte sin fortand. Den var meget løs allerede inden vi rejste, men den ville åbenbart med til New Zealands nordø – og det kom den. Nu er der et stort hul, hvor tanden sad, og den nye tand er allerede på vej ud.

Picton – Delfintur

I dag skulle Henrik ud at svømme med delfiner, så vi stod tidligt op! Vi gik ned til havnen og kom ombord på en lille katamaran. Henrik fik en våddragt på, så han kunne svømme i lang tid, vandet var kun 15 grader varmt. Så sejlede vi ud i Queen Charlotte Sound, det var endnu engang en smuk sejltur. Så så vi den første flok delfiner. De havde unger med, så desværre måtte man ikke svømme sammen med dem. Men det var dejligt at se dem, der var ca. 7 voksne og 2 unger. Vi fik taget et par billeder som i kan se. Så sejlede vi videre, i håb om at finde nogle delfiner man kunne svømme med. Vi sejlede i lang tid ca. 1,5 timer og børnene kedede sig, men Gitte og Henrik nød turen, det var virkelig smukt. Så så vi igen nogle delfiner, men de var ved at spise, så man så kun lige ryggen af dem når de var oppe for at trække luft. Desværre var der nu gået så lang tid, at man ikke ville kunne nå at svømme med delfiner – øv. Efter sejlturen tog vi tilbage til campingpladsen, børnene lavede huler for at få skygge og Henrik og Gitte prøvede at planlægge hvilke ting vi skal se, når vi kommer til nordøen. Dette er sidste dag på sydøen – og tiden er gået alt for hurtigt!

Picton - ny opdatering

Vejrudsigten siger at vejret i morgen bliver dejligt og Henrik har bestilt en tur, hvor han skal ud og bade med delfiner. Nu skinner solen igen - skønt

Til Magnus Fra Morten

Hej Magnus
Jeg har det hyggeligt. Jeg savner dig rigtigt, rigtigt, rigtigt meget. Jeg håber du har det godt? Jeg har det i hvert fald godt. Jeg har set pingviner, de var meget søde. Jeg har også set delfiner og sæler og Hvaler. Jeg har badet meget og kørt rigtig meget i bil. Jeg har også badet i varme kilder, der lugtede af æg. I forgårs så jeg Pupu springs, det mest klare vand i verden. I dag er sir Edmund Hillary, den første mand der besteg Mount Everest blevet begravet i Auckland. I morgen skal jeg ud og se på flere delfiner.
Rigtigt mange kærlige hilsner fra Morten
p.s. Hils Dorthe og Carsten

Til 0.B fra Bodil

Kære 0.B.
Jeg håber i læser på bloggen. Jeg savner jer rigtigt meget, især Gitte. Jeg har også nogle gode veninder og nogle venner som jeg savner. Jeg savner faktisk jer alle sammen. Vi har det hyggeligt nogle gange driller min storebror mig. Vi sidder inde i en campingvogn og vi har set hvaler og det var rigtigt sjovt. Og hvis i har set på bloggen så kan i se billeder af hvalerne. Og vi har været på 8 campingpladser og så har vi også været et sted, hvor vi har overnattet på et hotel, hvor vi badede i japansk bad. Og vandet lugtede lidt af råddent æg og der var også alger i. Og vi var udenfor og bade og indenfor. Udenfor gad jeg ikke bade, for der var alt for koldt. Og i det store bassin var der alt for varmt, og der var alt for mange sandfluer. Jeg er blevet stukket af sandfluerne 9 gange, og så 2 gange hvor det ikke gjorde ondt. Vi har det rigtigt hyggeligt, vi sidder inde i en campingvogn imens det regner udenfor. Klokken er 5 om aftenen i New Zealand mens jeg skriver til jer. Vi har været på nogle campingpladser hvor der var swimmingpool.
Kærlig hilsen Bodil

Til Emily fra Bodil

Hej Emily
Jeg håber i læser på bloggen? Jeg savner at lege med dig. Vi har det hyggeligt, nogle gange med lidt regnvejr. Vi har været på 8 forskellige campingpladser, og den ene gang var vi på sådan et hotel hvor vi badede i japansk bad. Og vandet lugtede lidt af råddent æg og der var også alger i. Og vi var udenfor og bade og indenfor. Udenfor gad jeg ikke bade, for der var alt for koldt. Og i det store bassin var der alt for varmt, og der var alt for mange sandfluer. Jeg er blevet stukket af sandfluerne 9 gange, og så 2 gange hvor det ikke gjorde ondt. Vi har det rigtigt hyggeligt, vi sidder inde i en campingvogn imens det regner udenfor. Klokken er 5 om aftenen i New Zealand mens jeg skriver til dig. Jeg kan snart svømme, jeg øver mig meget.
Kærlig hilsen Bodil

Pohara - Picton

Vi var klar til at køre mod Picton kl. 8.30, og så begyndte det at regne. Turen til Picton tog ca. 5 timer, og det har regnet hele tiden. Nu er vi på campingpladsen i Picton, og vi er ved at planlægge en tur i morgen. Vi vil sejle ud og se delfiner, og så vil vi gå en tur. I overmorgen skal vi sejle til Nordøen, så er halvdelen af turen allerede overstået. Det er gået alt for hurtigt, men vi har jo også oplevet en masse. Vi krydser fingre for at det ikke regner i morgen, for så sejler bådene ikke.

Pohara - Wainui falls

Henrik købte en avis i dag, så vi er ved at ændre planer. Cyklonen Funa vil også besøge New Zealand, og hun har tænkt sig at komme til det område hvor vi bor :-( Så i morgen har de lovet masser af regn og vindstød op til 100 km. i timen. Nå, men vi havde besluttet at vi ville ud at vandre igen så vi kørte til Wainui, hvor der er en lille gåtur på ca. 40 minutter op til et vandfald. På vej op mod vandfaldet så vi et træ, der havde slået knude på sig selv. Og så kom vi til hængebroen. på denne bro måtte man kun gå 1 ad gangen, så Gitte klarede turen meget bedre end sidste gang vi gik på hængebro ;-)

Vi kom frem til vandfaldet, der havde drøn på! Det er det bredeste vandfald vi endnu har set, men det er heller ikke så højt som de andre. Morten og Bodil klatrede rundt på klipperne, og vi talte om at vi faktisk havde medbragt en del dyr til New Zealand - Vandhunde, sandlopper, bjerggeder og 1 kyssefisk - Gitte;-) Da vi var færdige med gåturen, kørte vi til Takaka for at handle. Og så begyndte det at regne. Vi spiste på cafe, besøgte en vinhandler, drak kaffe og spiste kage på en cafe - og det regnede stadigvæk. Så tog vi tilbage til campingpladsen. Vi blev enige om at gå ned og bade, vi var næsten helt alene på stranden - i regnvejr! Vi har nu besluttet at køre til Picton i morgen i regnvejr, og så håbe på at vejret bliver bedre i overmorgen, så vi kan tage ud og sejle og gå tur i Picton.

Pohara - The Golden Bay

Det havde været en lang dag i går, så vi var først klar til at komme ud i verden kl. 11.30. Det område vi bor i hedder Golden bay. I gamle dage var det fordi der var guldgravere i området, men i dag er det mere p.g.a. området, der har en række smukke bugter med gyldent sand. Det er den største campingplads vi endnu har boet på, og her er en masse New Zealændere. Vi ville køre ud til Pupu springs, som er den kilde i verden der har det klareste vand, man kan se 62 meter ned i vandet. Først kom vi til at dreje af det forkerte sted, så vi kørte ud mod en vandresti, hvor man kunne se et vandanlæg der var anlagt af nogle guldgravere. Vi blev enige om at fortsætte og gå en tur. Der var en laaang grusvej ud til vandanlægget. På vejen så vi dette skilt, som vi har set før og ikke helt forstået meningen af? Nu ved vi at det betyder vadested, vi kunne heller ikke forstå at man ville advare imod et bilmærke;-)


Vadestedet set fra bilen










Turen startede med at gå stejlt op ad bjerget, og så kom man op til vandkanalen, der løb højt oppe på bjerget. 1. stop på turen var et sted, hvor man kunne se vandrøret, der sender vandet ned i dalen. Der var godt nok langt ned! Nogle af stederne var stien ikke så bred, og ud mod rækværket kunne man se helt ned i dalen, det kunne godt give et sug i maven, når man kiggede ned! Lidt længere henne kom vi til et vandfald. Her havde de et anlæg, så de kunne kontrollere hvor meget vand der skal løbe i kanalen. Og så gik turen op ad bjerget. Nu havde vi solen lige på os, så der var varmt, men både Bodil og Morten klarede opstigningen flot!. Derefter gik det ned af bakke, vi sammenlignede det med en skitur, for det gik ned af bakke med en lang række sving, vi talte 65 sving nedad. Så var turen forbi, vi havde gået i næsten 3 timer. Herunder er der et oversigtskort over den tur vi havde gået.

Nå, men vi ville jo ud og se Pupu kilden, så vi kørte tilbage. Undervejs var der køer! Vi ventede 10 minutter før de alle var gået over broen. Vi så også en cowgirl, nu om dage kører de på motorcykel. Vi kom ud til kilden, der var smukt, men p.g.a. frygt for at vandet skal blive forurenet med Didymo - også kaldt vandsnot, måtte man ikke bade i vandet. Øv, vi kunne godt have brugt en kold dukkert.

Tilbage på campingpladsen gik vi ned for at bade. Klokken var 17.30 men der var stadig varmt. Vi var alle i vandet, og mens Bodil blev i vandet for at lære og svømme, sad Morten på stranden og byggede en sandoase. Bodil fik også bygget et slot i sand med en voldgrav og et fyrtårn. Vi spiste aftensmad udenfor, og så gik vi aftentur på stranden. Solen gik ned bag bjergene, så vi kunne kun se den gule himmel, men den var nu også flot.
Vi havde fået at vide, at der var blå pingviner længere henne ad stranden, så vi gik hen ad stranden i håb om at se nogle. Desværre så vi ikke nogle, til gengæld var der meget smukt, og månen lyste i vandet. Det bliver først rigtigt mørkt kl. 22, så det er som en dansk sommeraften, når de er bedst. I morgen vil vi tage ud på en vandretur, hvor vi skal se et vandfald og gå på hængebro - og i overmorgen vil vi tage en vandtaxa ud i området, gå tur langs bugterne og tage vandtaxa tilbage igen.

Kaikoura - Pohara - Den store hvaldag

Så var dagen kommet til en af de ture vi havde booket hjemmefra, og som vi har glædet os til - Hvalturen. Vi bookede ind kl 10 og skulle sejle ca. 10.30. Vejret var fantastisk - høj sol og ikke så meget vind, så risikoen for søsyge var lille. I ventetiden gik vi på stranden, Bodil og Gitte talte med nogle andre danskere, Morten og Henrik lavede solur på stranden. Som i kan se på uret var det færdigt ca. 10.10 - og her går solen jo den anden vej rundt, så kl. 12 er til venstre for kl. 10.

Vi blev kørt i bus ud til båden ca. 50 personer ialt. Så blev vi bænket mens de sejlede ud mod Haikoura canyon med ca. 50-60 kilometer i timen. Haikoura canyon er en kløft under havets overflade, der gør at vandet bliver meget dybt tæt på land, og derfor skal man ikke sejle så langt ud for se hvaler.
Som i kan se af billedet taget ude fra båden ind mod land, så var det fantastisk vejr. Der er et tyndt lag skyer og oven over dem kan man se bjergene.

Vores guide hed Michael, og han fortalte en masse interessante ting undervejs - tror vi nok? Lydanlægget var så dårligt, så vi knap kunne høre forskel på den Maui hilsen han startede med og på alt det andet han fortalte, men vi tror nok han talte Engelsk det meste af tiden ;-) Der var en storskærm, hvor der blev vist billeder undervejs, så vi kunne følge en smule med.
Vi sejlede et stykke ud, og så brugte de ekkolod for at finde en hval, der lå i overfladen. Heldigvis fandt de en og vi sejlede ud til den. Det er kaskelot-hvaler, der er her på denne tid af året, man kan se andre typer hvaler, på andre tider af året eks. spækhuggere og pukkelhvaler. Hvis man selv tager på tur for at se hvaler og ikke har ekkolod med, så skal man kigge efter udblæsningsstrålen, den kan man se på lang afstand. Den første hval dykkede kort tid efter vi var kommet derud, men vi fik taget et billede af dens hale, lige inden den forsvandt i dybet.

Børnene havde redningsveste på, her ses Bodil bagerst i båden hvor det gyngede mindst, en rigtig lille sejler-pige:-)

Der er mange daglige hvalture fra Kaikoura, men kun 2 ad gangen, så vi fik taget et billede af den anden båd der var ude samtidig med os. Der er også både flyve- og helikopter-ture, så man har chancen for at se hvalerne fra næsten alle sider.
Den næste hval vi så, lå længere tid i overfladen, så vi fik en masse billeder af dens ryg. Denne gang var vi også bedre forberedte, så vi fik flere billeder af halen. Det er altså et imponerende syn, når sådan et stort dyr dykker, så i får lige 3 hvalhale billeder mere :-)

Så var der gået to timer, og vi begyndte at sejle ind mod land igen. På vej ind mod havnen sejlede de lige hen til et sted hvor vi kunne se sæler. Her er et billede af en sæl, der klør sig i nakken, det er imponerende hvor smidige de store dyr er. Vi spiste frokost, og så kørte vi mod vest. Vi havde besluttet at vi ville køre helt til Pohara beach ved Abel Tasman nationalparken. Mandy og Thomas har talt varmt for dette område, så der vil vi være så længe vi kan, hvilket er 3 dage, inden vi sejler til Nordøen. Det blev en lang køretur, men det var så smukt! Først kørte vi langs kysten ved stillehavet og vi så mange sæler. Solen skinnede og vandet er turkist, fantastisk smukt. Derefter kørte vi op i bjergene og så kørte vi i vinområder. Der var vinplanter i lange rækker. Undervejs ser vi også mange rovfulge. På vejen stoppede vi ved et udsigtspunkt, for lige at strække benene lidt. Igen var der en fint anlagt sti, så man kunne komme op og kigge ud over dalen, fantastisk udsigt. Hvis man kiggede lidt længre mod venstre kunne man se havet.
Overalt i området lå der nogle specielle klippestykker, der ifølge Maui sagnene var skæl fra et uhyre, der var blevet sprængt i stykker, og derfor lå spredt ud i området. Vi så mange af disse klipper, så det har været et kæmpestort uhyre!
Vi nåede frem til Pohara Beach kl. 21. 30, så vi parkerede Vera og gik ned og kiggede på stranden. Det er en kæmpestor sandstrand så vi glæder os til i morgen, når vi skal ned og bade!

Maruia Springs - Kaikoura

Vi stod op, spiste morgenmad på hotellet og kørte til Kaikoura. I går regnede det da vi kørte, og når det regner skal man have lys på. Der var flere der blinkede til os, så vi kontrollerede lygterne, og desværre var der en fejl på en af forlygterne. Så vi har brugt lidt af tiden i dag på et værksted, Gitte har nu været mere på værksted på New Zealand i 2 uger, end hun har de sidste 5 år hjemme i Danmark :-) Bodil og Henrik har været i swimmingpoolen, Morten har kedet sig og Gitte har opdateret bloggen. I morgen skal vi på Hvalsafari, og så kører vi mod Nordvest til Abel Tasman naturpark. Dejlige ting at se frem til. Til venstre er der et billede af Vera med åben motorhjelm.

Westport - Maruia Springs, den store badedag

Vi startede dagen med at køre ned til stranden og bade. Det var dejligt vejr, og vi nåede alle at bade i det tasmanske hav. Efter et par timer tog vi videre til sælkolonien på Cape Foulwind. Pelssælerne på New Zealand har været næsten udryddet på grund af jagt, men de er nu fredede.

Endnu en gang var der en flot anlagt sti, og efter 10 minutter kommer man ud til sælkolonien. Vi så masser af sæler. På billederne til venstre kan man se en nuttet lille sælunge og nedenunder nederst til højre i billedet kan man se sæl chefen.

På dette billede kan vi se 19 sæler, kan i se flere?

Når man er færdig med at besøge Sælkolonien, ligger der en cafe på Cape Foulwind. Denne cafe er absolut et besøg værd, her fik vi det dejligste måltid vi endnu har fået på New Zealand!

I dag fik børnene kage til dessert. Morten fik banankage, Bodil fik chokoladekage - med mælk til :-)

Derefter kørte vi mod øst. Vi aftalte at køre til Springs Junction, som ligger ca. halvvejs mod Kaikoura, som er vores næste mål. Vi aftalte også at i aften ville vi bare parkere på en resteplads, og ikke køre ind på en campingplads. Heldigvis kan planer ændres, for 15 kilometer efter Springs Junction ligger Maruia varme kilder, og dem ville vi gerne kigge nærmere på. Det er er spasted, så vi købte et værelse for natten, og så gik vi i bad! Det var dejligt og lugtede kun lidt af svovl. På værelset var der kiminoer til de voksne, her ses Bodil i en af dem, Morten bruger bæltet til slips. Desværre er her sandflies - irriterende små fluer, der stikker som myg :-( Så efter 5 minutter udenfor gik Bodil og Gitte indenfor i det Japanske badehus. Her var der 2 bassiner med varmt vand fra kilden, et der var meget varmt og et tempereret. Gavlen af huset var af glas, så man stadig kunne ligge og kigge ud på bjergene. Det var skønt! Vi var alle meget rene da vi gik i seng, efter en dag med meget badning.

Et billede af det varme udendørs badekar, skøn udsigt!

Tillykke, Tillykke, tillykke og tillykke

Her på campingpladsen på Westport er der mulighed for at kunne logge på nettet fra sin egen computer, så nu får vi igen opdateret hjemmesiden. Vi er rigtigt på ferie, så vi har glemt alt om datoer, og dermed også alt om fødselsdage. Så Stort tillykke til Martin der blev 40 år! d. 9. januar - vi glæder os til festen? Tillykke til Stine med din 13 års fødselsdag d. 11/1, nu er du teenager - sejt! Tillykke til Bodil Jørgensen der fyldte 60 år d. 13. januar - vi håber du havde en dejlig pigefrokost? og Tillykke til Per C der blev 42 år den 15. januar. Vi er lidt sent ude - men bedre sent end aldrig ikke? Det er rigtigt dejligt at læse jeres kommentarer - det er sjovt at se hvem der følger med på bloggen. Nu er det blevet sent, så jeg vil lukke computeren så vi kan komme i seng. Vi skriver sikkert igen om et par dage.

Greymouth - Westport

I dag er det store byttedag. Kl. 9 kørte et sødt ældre ægtepar hen til os i vores nye bil. Hun er en søster til Ruth, samme model, men hun kører dog bedre ;-) Vi har døbt hende Vera. Vi er først klar til at køre med Vera kl. 10.30. Vi kørte ind til Greymouth by, for Gitte havde set et katalog med en smykkehandler, der solgte smykker med jade og blå perler. Desværre levede butikken ikke op til forventningerne, så det var kun Bodil der fik et lille smykke i dag. Vi spiste frokost i byen og så kørte vi videre. Ca. halvvejs mod Westport ligger Punakaiki, hvor der er pandekageklipper og blæsehuller. Det vil Gitte gerne se, så vi stoppede her.






Pandekageklipperne i sig selv er da ok, på billederne herover kan man se klipperne, der er dannet i lag. Men blæsehullet, det er sjovt. Hver gang der kommer en stor bølge ind, slår vandet op, og tilskuerne får bad. Vi var forbi det to gange. En anden klippe er blevet formet af vindet og vandet, så det danner sjove figurer. Vi kunne se et shilouet af en gorilla og et indianer ansigt, kan i også se det? Derefter tog vi på cafe og drak kaffe. På cafen var der en masse spændende ting, der kunne Gitte have brugt mange penge! Vi så en af de New Zealandske fugle. Fordi de levede i så mange år uden naturlige fjender, glemte de at flyve, og har ikke længere vinger. Vi kan ikke huske hvad den hedder, men her er et billede af den. Den er cirka på størrelse med en høne. Så kørte vi videre mod Westport. Vera kører heldigvis rigtigt godt, så det går hurtigt fremad. Ligesom i Gerymouth ligger campingpladsen i Westport også ud til havet - det Tasmanske hav. Men stranden er helt anderledes. her er det sandstrand, så langt øjet rækker. Her er utroligt smukt, og Bodil og Morten synes her er skønt.
Vi har lært af i går, så i dag ved vi at solen cirka går ned kl. 21.15, så i aften er vi klar til at se solnedgang. Herunder står Henrik med børnene og så står han alene og nyder de sidste solstråler. Det har været et utroligt dejligt sommervejr i dag, vi har fået masser af sol, skønt!



















Solnedgang ved Westport.

Det var planen at vi skulle køre stille og roligt mod øst i morgen, men her er så dejligt, og der skulle være en sælkoloni i nærheden, så måske bliver vi her det meste af dagen i morgen, og bruger lidt flere timer i bilen i overmorgen. Det kommer også an på vejret, så vi må se hvordan det ser ud i morgen

Franz Josef - Greymouth

I dag kommer mekanikeren ved middagstid. Selvom han mener at alle vores problemer er løst når reservedelen er skiftet, er vi ikke helt så fortrøstningsfulde. Henrik og Morten gik en morgentur i området, mens Bodil og Gitte blev tilbage og gjorde rent i Ruth. På Henriks og Mortens tur så de en vogn der så ud til at være værre end Ruth.

Imens vi venter på mekanikeren, spiller Bodil og Morten air-hockey og kører rundt på en sej cykel.
Mekanikeren kom som lovet ved middagstid, og skiftede reservedelen. Derefter tog han og Henrik en tur i Ruth for at se, om hun nu kørte som hun skulle. Det gør hun desværre ikke :-( Hun kører bedre end de sidste par dage, men det er stadig ikke godt nok. Vi aftaler at vi kører Ruth til Greymouth - og så vil vi få en ny bil i Greymouth i morgen tidlig.
Vi kører mod Greymouth. På den føste del af turen kører hun godt, men på den sidste del af turen kører hun rigtigt dårligt. Campingpladsen i Greymouth ligger lige ud til havet. Lige så snart vi har parkeret Ruth, tager vi ned på stranden, og vi finder en masse smukke sten vi vil tage med hjem. Det ender nok med at vi har overvægt når vi rejser hjem :-)

Her står Bodil og Morten og kigger ud over vandet.

Derefter gik vi over til legepladsen. Der var en dejligt hoppepude og et godt klatrestativ. Gitte var dog kun med på hoppepuden.

Efter aftensmaden ville vi ned og se solnedgangen, men vi kom desværre for sent. Så sagde vi godnat til Ruth for sidste gang, og gik i seng. I morgen skal vi tidligt op, så vi er klar til at bytte vogn kl. 9. Herunder siger Morten godnat til Ruth

Franz Josef

Mekanikeren kom allederede kl. 8.10. han åbnede motorhjelmen, og fandt hurtigt ud af at en af motordelene havde været brækket, og var blevet limet sammen med lim. Han bestilte en reservedel, og ville så komme igen dagen efter - onsdag ved middagstid. Vi spiste morgenmad og tog ud for at kigge nærmere på Franz Josef. Der er en gletscher i Franz Josef, så den ville vi kigge nærmere på.

Som næsten alle de andre steder vi har besøgt, er der god adgang til naturoplevelserne. Vi kørte til en parkeringsplads, gik i ca. 10 minutter på en flot anlagt sti og så kom vi ud til Gletscheren. Det begyndte at regne så vi tog regnfrakker på. Vi gik ud mod gletscheren, men det sidste strykke af vejen var spærret, fordi det havde regnet for meget. Vi gik dog en lille smule tættere på gletscheren. Derefter tog vi ned i byen, spiste frokost, og købte lidt souveniers - en t-shirt til Morten og til Henrik og en grydehandske med får på til Gitte :-) Skyerne hang lavt over Franz Josef, her er den Katolske kirke, der næste havde direkte kontakt med skyerne.

Kl. 17 havde vi bestilt en 1/2 times spa på campingpladsen, det var dejligt. Imellemtiden var det begyndt at regne rigtigt kraftigt, så resten af aftenen sad vi i campingvognen, læste historier og hyggede imens det regnede udenfor.

Wanaka - Franz Josef

Turen videre med Ruth går ikke godt. Hun kører mere og mere ustabilt, så vi besluttede at nå så langt nordpå som muligt, og så kontakte Maui igen. Det blev en lang tur, så vi standsede et par gange undervejs for at strække benene. 1. stop krævede bl.a. at vi gik frem og tilbage over en hængebro. Gitte var ikke glad for turen, men hun klarede det. Til højre ses Henrik, Morten og Bodil på vej tilbage over hængebroen.

Næste stop var ved et smukt vandfald. Desværre var der mange myg, så det blev en kort tur. Ruth kørte værre og værre, og Franz Josef ligger i bjergene, så det sidste stykke af turen kørte vi højst 30 kilometer i timen - vi havde god tid til at nyde udsigten. Heldigvis gik det sidste stykke af turen ned ad bakke. Da vi kom frem til campingpladsen i Franz Josef, ringede vi til Maui og de ville sende en mekaniker til os næste morgen - mandag kl. 8.30. Vi gik tidligt i seng, så vi var klar, når mekanikeren kom.

Te Anau - Wanaka + Ny rejseplan

Rejseplanen er blevet tilrettet, saa den passer til vores rejse :-)

I dag koerte vi fra Te Anau til Wanaka. Efter et par timer naaede vi til Lake Wakatipu, som Queenstown ligger ved. Det var saa smukt. Her kan man se Ruth holde pause. Herunder er et billede af den udsigt vi havde til frokost, dejligt!

Efter frokost tog Bodil ud og soppede, og Morten jagtede maager

Paa vej til Queenstown standsede vi et par gange for at se paa det smukke landskab. Og saa gik det opad! Godt at Henrik koerte, det meste af turen op ad bakke foregik bandende i 1. gear.

Vi kom op - og saa var vejen som Ruth bedst kan lide det - lige ud eller ned ad bakke

Eftermiddagskaffen blev indtaget paa et hotel fra 1882. Boernene fik muffins, Henrik fik aebletaerte og Gitte fik den flotteste Cappuccino, vi endnu har set paa New Zealand.

Fremme ved campingpladsen hoppede Bodil i swimmingpoolen og Morten sad i skyggen og spillede Nintendo. I dag har vi for foerste gang brugt koekkenet i campingvognen, vi lavede pastaskruer og tomatsovs, som rigtige campister :-)

Tak for kommentarer!

Hej Alle

Tusind tak for jeres kommentarer. De bliver læst, men det er dyrt at være online, så vi prioriterer at opdatere bloggen, så i kan følge med i vores rejse. Mor og far vi er glade for at høre at i bruger jeres bredbåndsforbindelse, og i er blevet rigtigt gode til at kommentere!
Nej Ruth er ikke ny, hun er en ældre dame, men hun er i god form!
Jane og Kenneth, hmmm, ja, Cedersted som mellemnavn er da bedre end ingenting ;-)
Har i sat en dato?
Jette og fam, dejligt at høre at i læser med

Frank - ja, lad os mødes i Auckland hvis tiden er til det, vi skrives ved

Vi har det skønt! Bodil og Morten leger med en dansk pige, så der er fritid til forældrene

Gitte og Henrik

Milford Sound - Te Anau

Man står tidlig op når man er på søen. De fleste dage står vi ikke op før efter kl. 9, men i dag var der morgenmad kl. 7. Til gengæld var udsigten fantastisk
Efter morgenmad tog Henrik ud og sejlede Havkajak. Han så ud til at være rigtig god til det!

Og så kørte vi hjem igen med bus. Denne gang stoppede bussen kun en gang, til gengæld tog chaufføren os med på en lidt længere gåtur i Gertrud Valley. Buschaufføren fortæller en masse historier om Laviner, Trælaviner, bjerge der styrter sammen o.s.v., det er ret underholdende. Efter frokost spillede vi minigolf igen. Henrik satte både dagens rekord, og rekorden for danskere. Sidste gang vi spillede tangerede han "kun" danskerrekorden. Se billederne af pointtavlerne herunder. I morgen kører vi videre mod Queenstown og videre mod Wanaka. Det bliver godt at komme ud og rulle med Ruth!

Te Anau - Milford Sound

I dag skulle vi på tur til Milford Sound, der på trods af navnet ikke er en sund, men en fjord. Vi blev kørt op til Milford Sound i en turistbus, med flere stop undervejs, så vi kunne se den flotte natur. Derefter gik vi ombord på en lille båd sammen med 8 andre turister. Vi skulle sove på båden om natten. Det var en fantastisk tur!

På vej ud af fjorden så vi delfiner. En flok på ca. 10 stykker inkl. 2 unger. Det var fantastisk at sejle lige ved siden af dem. Derefter så vi pelssæler. Der lå en flok og solede sig, det så ud til at de havde det skønt. Naturen her er fantastisk. Milford Sound ligger imellem bjergene, og her er bare smukt.

Vi sejlede tæt på 2 vandfald. Dette har et fald på 155 meter. Fordi det er så tørt lige nu, er det ikke så stort, vi synes nu det var imponerende. Det næste vandfald sejlede vi så tæt på, at Bodil og Morten tog bad i det :-)

Personalet ombord er skipper og Carolyn. Skipper styrer båden og tog os med på tur, Carolyn laver lækker mad og hygger om os. Her er det Bodil der styrer båden, med lidt hjælp fra Carolyn. Vi sejlede ud af fjorden og tilbage igen, og så lagde vi os til rette for natten. Efter aftensmad sejlede skipper os ud til en gåtur i det smukke område. Tilbage igen havde Carolyn sørget for frisk frugt og kage - skønt. Så spillede vi spil indtil generatoren blev slukket kl. 22.00 Det var smukt at ligge på fjorden og se stjernerne komme frem.

Te Anau - Glowworm caves

I dag tog vi ud for at se en hule med Glowworms (sankthansorme)
Vi havde en dejlig sejltur derud på en katamaran.
Som i kan se, så blæste det :-)
Da vi nåede ud til hulen blev vi delt op i hold a' 12 stykker, og så gik vi ind i hulen. Til sidst blev vi sejlet ud på en tur, hvor alt lyset var slukket, og det eneste man kunne se var ormene der lyste. Det var meget stemningsfuldt.

Her er et par stemningsbilleder fra Lake Ta Anau, den næststørste sø på New Zealand

Te Anau

Te Anau er en lille by, ved en stor sø Rundt omkring ligger bjerge. Te Anau ligger op til Fiordland, som er en stor naturpark. Her er smukt! Vi havde forventet at det ville være køligt her syd på, men det er stadig sommervejr. Vi startede dagen med lidt af det praktiske, vi tømte vores beholder med "gråt" vand - det vand som kommer fra vores køkkenvask. Så fyldt vi frisk vand på vores vandbeholder, og vaskede tøj.

Derefter gik vi ned i byen, spillede minigolf, spiste frokost, købte regnfrakke til Bodil og solhat til Gitte og så kørte vi en tur i en 4-personers cykel. Vi havde lejet den i en time, og vi nåede rundt i det meste af Te Anau. Det var rigtigt sjovt. Gitte og Henrik cyklede, Morten sad imellem dem og styrede cyklen, det meste af vejen. Bodil sad forrest og var gallionsfigur.

Så tog vi hjem til campingpladsen. Her er "hot spot" så man kan bruge computeren fra campingvognen. Det er skønt, så nu har Gitte fået opdateret vores blog. Børnene leger på legepladserne, der er en på campingpladsen, og en længere nede ad vejen. Henrik drikker New Zealandsk rødvin og læser i en bog - det er bare rigtig ferie

Fra Dunedin til Te Anau

Vi statede morgenen med at køre ned til Dunedin og finde et autoværksted. På vejen derned kørte Ruth uden problemer, også op ad bakke. Vi stillede Ruth, og så blev vi kørt ind til byen. Vi satte os på den samme cafe som dagen før, og så fik vi morgenmad. Bodil, Morten og Gitte fik pandekager, Henrik fik røræg med pesto og bacon, det var lækkert. Så gik vi ud for at shoppe. Bodil og Henrik skulle have regnjakker, så Henrik fandt en butik, hvor han kunne powershoppe - han fik nemlig rabat :-)

Så gik vi op! til Robin Hood park. På vejen så vi et utroligt flot blåt cedertræ.


Morten står for foden af træet, så man kan se hvor stort det er. Endelig nåede vi til Robin Hood park, det var en sej bjergvanddring. Så gik vi ned igen, for at spise frokost i byen. Vi havde lige sat os på en cafe, da de ringede fra autoværkstedet, Ruth var klar til afhentning. De havde ikke fundet nogen fejl, hvilket vi ikke synes var særligt betryggende, eftersom vi havde oplevet turen op ad bakkerne i går, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Så kørte vi mod Te Anau. Turen tog ca. 3,5 timer og vi så får, hjorte, køer og lamaer på turen. I dag prøvede Bodil at sidde på førersædet. Bodil syntes det var sjovt! Endelig nåede vi frem til den mest lækre campingplads. Her skal vi have 6 overnatninger

Fra Oamaru til Dunedin

I dag var turen ikke så lang, vi skulle kun køre ca. 1,5 time. Halvvejs mellem Oamaru og Dunedin ligger der en strand der hedder Moeraki, hvor der er nogle berømte runde sten. Dem ville Gitte gerne se, så vi gik en tur på stranden. Det var skønt! Stranden er en bred sandstrand, og der var mange flotte muslingeskaller og sneglehuse. Her er et billede af de "berømte" runde sten på Moeraki stranden. Det er stadig sommervejr, så vi havde en skøn tur på stranden.


Herover har Bodil og Morten besteget en af de runde sten. Så tilbage til Ruth, hvor vi spiste lidt frugt og så kørte vi videre mod Dunedin. Hvor vi før mest har kørt igennem flade landskaber, er der nu kommet bjerge. Dunedin ligger på en bjergskrænt, byen ligger længst nede og spreder sig op ad bjergskrænterne. Det ser smukt ud.
Vi stoppede i centrum, for at få overblik over hvor vores campingplads lå. Det var blevet eftermiddag og vi var lidt sultne, så vi fandt en cafe og så fik vi kaffe/kakao og kager. Det var dejligt!
Vi var ca. 200 meter fra byens turistinformation, så vi fandt et kort over byen og gik tilbage til Ruth. Nu skulle vi bare finde vores campingplads. Men Ruth var ikke tilfreds med bakkerne i Dunedin, så det blev i første gear, med mindre end 10 kilometer i timen, op ad bakkerne - øv. Til sidst kom vi til vores campingplads, og så ringede vi efter autohjælp. Der kom en utrolig flink fyr, kiggede lidt på patienten men det var søndag, så vi fik en adresse, hvor vi skulle møde op næste morgen. Det var en streg i regningen, for vi havde regnet med at vi skulle køre mod Te Anau fra morgenstunden.

Fra Christchurch til Oamaru

I dag skulle vi rigtigt prøve at køre i Ruth. Turen gik fra Christchurch til Oamaru, og tog ca. 3,5 time. På denne tur fik Gitte også prøvet at køre stor bil. Frokosten blev spist, mens vi holdt parkeret i en lille flække. Det er dejligt at have sit køkken med på tur.

Da vi ankom til Oamaru gik vi en tur i deres park. Den er på 13 ha og utroligt velholdt. Heldigvis var der en legeplads, så Bodil og Morten kunne få brugt lidt energi efter at have siddet stille på en lang biltur.



Sammen med Klumpe Dumpe og på raketfart




Om aftenen tog vi ind til Oamaru for at spise aftensmad. Vi endte på et sted der mindede lidt om en engelsk pub. Selv rørføringen var engelsk! Alle rør er ført udenpå bygningen, knap så smart om vinteren når det fryser

Hvis man er glad for jul, så er New Zealand stedet! Da de jo har deres højsæson nu, så strækker de julen langt ind i januar. Der er stadig pyntet med juledekorationer og i Oamaru er der julelys i alle lygtepæle på hovedgaden. Det er en lyskæde der er pyntet, så om aftenen er der lys i juledekorationerne.

Oamaru er det nordligste sted i New Zealand, hvor man kan se pingviner, så efter aftensmaden kørte vi ned til stranden for at se om vi kunne se nogle af de sjældne guløjede pingviner. Vi så syv, den ene sad helt tæt på - mindre end 2 meter fra os, så vi rigtigt kunne få kigget på den. Bodil synes det ser ud som om den har gule dykkerbriller på.

Derefter kørte vi ned til havnen. Om sommeren ca. en halv time inden solnedgang kommer de blå pingviner ind til stranden. De blå pingviner er de mindste i verden, de bliver ca. 30 cm. høje. Man bliver bænket - og så er der en guide der fortæller om de blå pingviner. Man kan høre dem før man kan se dem, og pludselig er der 20, 30 eller op til 50 pingviner der svømmer i land samtidigt. Den første gruppe pingivner der kom i land var på ca. 10 stykker. Så kom der en sæl, og så gik der laaaang tid før den næste gruppe kom i land. Det var meget koldt at sidde der ude ved stranden om aftenen, så da de 2 første grupper pingviner var kommet i land, gik Bodil og Gitte tilbage til bilen. Drengene blev tilbage og så flere pingviner komme i land. Det var sjovt at se og en meget speciel oplevelse.

Endelig ankom vi til New Zealand

Så ankom vi endelig til New Zealand. Og så blev vi kontrolleret. Først skulle vi have et rejse visum i pas-kontrollen, det fik vi heldigvis :-). Mens vi ventede på vores baggage mødte vi en sød hund. Den lugtede til vores bagage for at kontrollere at vi ikke havde friske frugter, grøntsager eller andet med. Så skulle vi igennem en kontrol hvor vi skulle fortælle om vi havde frisk frugt eller grøntsager og derefter skulle vi igennem sikkerhedskontrol nr. 4 på rejsen.
Nu manglede der kun den sidste rejse, fra Auckland til Christchurch, en lille tur på 1 time og 15 minutter.









Spidsen af sydøen set fra flyveren

Endelig ankom vi til Christchurch, og vi følte alle, at nu startede ferien for alvor! Vejret var som dansk sommer når det er bedst - omkring 22 grader, høj sol og med lidt blæst.

Vi hentede vores nye hjem. Hun hedder Ruth - efter børnetv med Tom, Jess og Githa Nørby - Palle, Polle og Ruth - de havde en titelsang - nu ruller vi alle, nu ruller Palle, nu ruller Polle, nu ruller Ruth. Hende skal vi køre rundt med i 5 uger. Børnene sover på 1. sal, Henrik og Gitte sover i spiseafdelingen.

Og så startede turen for alvor, 1. opgave var at finde den campingplads i Christchurch hvor vi skulle overnatte. Henrik "fik lov" til at tage første tur med venstrekørsel, det gik godt, ingen uheld.

Så tog vi en tur i mall, spiste sen frokost, købte proviant til turen og så tog vi hjem, gik i bad og gik i seng, fuldstændigt udmattede.

Rejsen til New Zealand, del 2

Her står hele familien så i Kastrup - klar til Check in

Og her sidder vi og venter på den første flyvetur

Derefter fulgte 2 timer rejse til London, 2,5 times venten i lufthavnen og så 11 timers flyvetur til Hong Kong. Flyveturen gik hurtigt, der var entertainment center udfor hver plads, så man kunne vælge sine egne film og spille spil. Vi sad på 4 sæder i midten af flyveren, så Bodil og Morten kunne ligge ned og sove.

I Hong Kong så vi dette juletræ, skal vi ikke have sådan et på arbejde til jul? Jeg lover at det ikke fælder! ;-)

Så kom vi ombord på flyveren til Auckland. Desværre virkede vores entertaiment center ikke, så flyveturen blev meget lang.

Rejsen til New Zealand, del 1

Efter en laaang rejse er vi nu fremme.

Vi havde ikke medbragt adapter, men den er koebt nu, saa nu kan vi begynde at laegge indlaeg paa.

Vi brugte 1. januar til at pakke kufferter. Mandy og Thomas soergede for at vi fik aftensmad - dejligt med gode naboer! Efter aftensmad skulle Morten overnatte hos Magnus som havde foedselsdag d.2. januar.

Den 2. januar stod Henrik og jeg op kl. 6 og soergede for at de sidste ting kom paa plads. de sidste tasker blev pakket og vi fik ryddet op i huset. Dorthe og Magnus havde inviteret os til morgenmad og det var skoent. Vi naaede at faa det helt store traktement, inden vi tog taxaen til lufthavnen. I lufthavnen sad Martin og Per og ventede paa os. De var taget ud for at sige farvel til os, dejlig overraskelse!

Martin og Per vinker farvel til os







Saa nu er der ikke mere tid paa internetforbindelsen, fortsaettelse foelger .....

Godt nytår!

Godt nytår til jer alle!



Nu er taskerne pakket og vi er (næsten) klar til at rejse i morgen - uh hvor vi glæder os!